Arkiv / Efterår 2014

Efterår 2014

 Præsten skriver:

I evangeliet (Luk. 9, 62) siger Jesus: ”Ingen, der lægger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.” Det er den udtalelse Grundtvig har digtet en salme over – første vers lyder: 
I evangeliet (Luk. 9, 62) siger Jesus: ”Ingen, der læg-ger sin hånd på ploven og ser sig tilbage, er egnet for Guds rige.” Det er den udtalelse Grundtvig har digtet en salme over – første vers lyder:

Har hånd du lagt på Herrens plov,
da se dig ej tilbage!
Se ej til verdens trylleskov
og ej til Sodoms plage!
Men pløj din fure, strø Guds sæd!
Er jorden dig for tør, så græd!
Vil gråden kvæle røsten,
så tænk på gyldenhøsten!

Med ”gyldenhøsten” må Grundtvig tænke på evighed-ens glæde i Himmeriget, som er menneskets høst og trøst.
I skrivende stund er det meste korn høstet og kørt i lade. Endnu mangler roerne og majsen. Endnu et år er forløbet siden sidste høst, endnu et forår og en som-mer er gået – og hvilken sommer har det ikke været – med højt til himlen, lærkesang, bølgeskvulp og hede.
Men nu vil vi se fremad, som Menneskesønnen op-
fordrer til – og ikke tilbage. Nu venter et efterår og en vinter. Det kan blive spændende nok – for vi aner jo
endnu ikke hvad der kan ske. Vi kan blot håbe, at Gud
vil alting mage til det bedste.


Hvad mener Jesus mon, når han siger at vi ikke skal se os tilbage, men se frem. Ja, hvis vi sætter os i bond-ens sted og kører over marken med ploven, så forstår vi det umiddelbart: det blir jo højst sansynligt nogle mærkelige plovfurer bonden laver, hvis han kører og ser sig tilbage, bonden er nødt til at se frem, ellers pløjer han ikke lige.
Når Grundtvig skriver ”se… ej til Sodoms plage”, så minder han os om, hvad Det Gamle Testamente for-tæller os om Sodomas udslettelse. Lot og hans hustru blir ført ud af Sodoma inden den udslettes fordi men-neskene i byen er onde, og Lot og hans hustru får be-sked på at de ikke må se tilbage over ødelæggelsen. Men Lots hustru kan ikke lade være med at vende sig – og forvandles i samme nu til en saltstøtte. Sådan for-tæller Det Gamle Testamente.
Lots hustru kan ikke lægge det overståede fra sig.
Hun kan ikke lade være med at se sig tilbage. Mon ik-ke tanken bag Menneskesønnens ord er, at hvis vi hele tiden hænger fast i det overståede, det forbigang-ne, så er det svært at komme videre til det nye som kommer? Jesus siger jo det med ikke at se sig tilbage når man pløjer til nogle mennesker som han opford-rer til at følge sig, og som svarer: ”Herre, giv mig lov til først at gå hen og begrave min far.” Og en anden:
”Jeg vil følge dig, men lad mig først tage afsked med dem derhjemme.” Meningen er, at vi lægge det gamle


bag os, og se fremad.
Grundtvig ved at det er svært for os. Derfor skriver han i salmen:

Men sker det end, du ser dig om,
for vi er alle svage,
på stand dit kald dog ihukom,
gør ej et skridt tilbage!
Tilbage vender livet ej,
tilbagegang er dødens vej.
Om hastværk fald dig bragte,
så lær kun at gå sagte!

”Tilbage vender livet ej”. Det er vel noget vi kan for-stå. Vi ved at ikke en eneste dag eller time, ikke et eneste sekund af livet vender tilbage.
Det siges at Martin Luther engang blev spurgt hvad han ville gøre, hvis han fik at vide at jorden skul-le gå under næste dag. Luthers svar lyder: ”Jeg ville plante et træ.”
Han ville se fremad – trods alt. Det er det vi skal. Vi skal ikke hænge os i det forgangne, i det overståede. Men kaste os ud i nuet – trods alt som binder os til det overståede. Som Grundtvig også skriver:

Så fremad da i Jesu navn,
trods stene og trods stokke!..


”I Jesu navn”, lyder det. Fremad i Jesu Kristi navn. Det navn, som er navnet over alle navne. Som Grundtvig skriver i en anden salme:

Jesus er navnet under sol,
ene til lægedom blevet;
over hans kors som nådestol
står med hans blod det indskrevet.
Kun i det navn vor bøn er hørt,
kun i det navn Guds ord er ført,
taler Guds-Ånden og trøster.

Skulle vi så ikke slippe alt det bagudskuende, og i stedet se fremad. Føre livet ad livets vej, som kun

går frem – for kun i Jesu navn høres vor bøn, og

kun i Jesu navn taler Guds Ånd til os og trøster os i vort daglige liv.

Lad os da gå efterår og vinter i møde i Jesu navn.

Lad os slippe det forbigangne. Lad os se fremad. Hver især og i menighedens fællesskab. Lad os lægge hånd på Herrens plov. Lad os glæde os til de kommende søndages fællesskab om evangelium, dåb og nadver – og kirkekaffe.

Har hånd du lagt på Herrens plov,

da se dig ej tilbage!...