Fra kirkebladet efterår 2015 
     Jesus overhører den samaritanske kvindes spørgsmål som går på race og folkegruppe. Han er ligeglad om hun tilhører det ene eller det andet folk. Hun er et medmenneske. Og for det andet viser han sig, som den han er, Guds udsending her på jorden, og siger, at han har noget til hende – nemlig det han kalder for ”levende vand”. Kvinden forstår ikke hvad levende vand er, og Jesus forklarer: Den, der drikker af det vand jeg vil give, skal aldrig i evighed tørste. Det vand jeg vil give, skal blive til en kilde, som vælder med vand til evigt liv.
Så går det op for kvinden, hvem hun taler med, og hun ber om det vand, der vælder til evigt liv. Det får hun, og går tilbage til sin landsby og fortæller de andre beboere, at hun har truffet Jesus ved brønden, og opfordrer de andre til også at træffe ham. Jesus blir i landsbyen i to dage fortæller evangeliet, og samaritanerne kommer til tro på ham.
Det hele sker uden at det er planlagt. Jesus træder ind i kvindens og landsbybeboernes liv. Og sådan sker det også i vore dage. Pludseligt træder Jesus ind i vort liv. Det kan være i supermarkedet, på en løbetur i kirken eller til en møde i konfirmandstuen, i aftenbønnen, eller under en samtale. Derfor: Vær rede. Intet er fastlagt. Pludselig er Jesus ved siden af dig. Og han ser ikke på hvem du er, om du er rig eller fattig. Han kommer med kilden til evigt liv. Det er dét vi fejrer i julen.
Beretningen om Jesus ved brønden nær den samaritanske landsby, slutter med at landsbyens beboere siger til kvinden, som kom for at hente vand: Nu tror vi ikke længere på grund af det, du fortalte, vi har nemlig selv hørt ham og ved, at han i sandhed er verdens frelser.
Glædelig Jul!