Arkiv / Vinter 2014/2015

Vinter 2014/2015

Fra kirkebladet vinter 2014/15
Fra digterpræsten Preben Thomsen´s lille bog med morgen-andagter til radioen i 1973 i programmet ”Ved dagens begyn-delse” stammer nedenstående – som er til anden dag i ugen – i forkortet udgave:
 
Takke Ham, som gav mig, når sol står op,
selv at føle morgen i sjæl og krop,
at al mørkhed svinder og sjæleve,
blot jeg trygt vil sige: Din vilje ske!
Jakob Knudsen



Der var en mand, der sagde til mig, at da han var barn, var i grunden den eneste bøn i Fadervor, som han forstod: ”Ske din vilje på jorden, som den sker i himlen”. Og da han som lille dreng sagde det til sin mor, svarede hun ham (man må jo for-mode at hun kendte ham): ”Det forstår jeg godt, min dreng. Det er fordi du er så doven”. Manden fortalte mig, at det med dovenskaben kunne der være noget om…
Men senere, fortalte han mig, da han var blevet ældre, og dét man kalder moden – det vil vel sige det samme som at blive sig sit ansvar bevidst overfor andre mennesker, at blive nødt til at vælge ansvaret – så skete der pludselig dét, at den bøn i Fadervor, der havde været så nem for ham, da han var barn, den blev pludselig så svær. Man kunne jo ikke uden vid-ere bede om, at Guds vilje måtte ske. Og da han tænkte over det, opdagede han, at det var hans egen vilje, der ødelagde det for ham. Han havde svært ved at ville vælge ansvaret. Han ville hele tiden hellere sig selv.
Og når han så på den verden – hvor han bad om at Guds vilje måtte ske – så han næsten kun rædsler, uretfærdighed og onde ting…Især var det vanskeligt, når han undersøgte sig selv. For, som han sagde: Jeg har jo heller ikke særlig lyst til at afstå fra alle de goder, jeg har i mit liv. Min vilje er ulykkeligt bundet til min egoisme. Og – hvis man tænker på den situati-on i Jesu eget liv, da han endte med at bede om, at Guds vilje måtte ske (i Getsemane have skærtorsdag nat), når man tæn-ker på alt det, så går det pludselig op for én, at når man beder om, at Guds vilje må ske – så beder man i virkeligheden om, at Gud vil binde min egen vilje til sin, således at Gud i sin kær-lighed får magt over min vilje og kan bruge mig som sit men- neske mellem andre mennesker.
Men vi hørte hos Jakob Knudsen: ”at al mørkhed svinder og sjæleve, blot jeg trygt vil sige: din vilje ske”. Dermed vil Jakob Knudsen sige noget om, at hvis vi virkelig tør bede Gud om at binde vores vilje til sin så bliver der også mere mening med livet – det mørke og sjælekrampede forsvinder, siger digteren.

O lær os en bøn
Guds menneskesøn
som din i Getsemane nat.
For skal vi selv lede
om ord for at bede
vi griber os selv jo kun fat.

For tanken i os
vor vilje til trods
den bygger til dig ingen bro.
Kast derfor din nåde
til ordet, du så´de
i os, at det dog måtte gro.

Da blir af vor jord
dit levende ord
til bøn: At din vilje må ske.
Da er du til stede
med fuldkommen glæde
hos os, skønt vi intet kan se.
Preben Thomsen