BOVLUND FRIMENIGHED

– En grundtvigsk menighed –

Velkommen

Vi er ved at lave ny hjemmeside. Derfor kan der godt mangle nogle billeder og oplysninger. 
Kalenderen er opdateret.

 

Første søndag i advent

Får vi efter gudstjenesten en lille koncert med vores  organist Hans Chr. Hein. Bagefter er der glögg og peberkager i konfirmandstuen.

Årerts konfirmand

 Lauge Lautrup-Jacobsen

Koncerten med Petri og Hannibal

D. 30 oktober  gav Michala Petri og Lars Hannibal koncert i vores kirke. Det var opløftende og fascinerende at oplevede to musikere føre os ind i den side af den klassiskemusik

Præsten skriver

I H. C. Andersens eventyr Stoppenålen siger nålen, da den er endt i rendestenen: ”Jeg er for fin til denne verden! Jeg har min gode bevidsthed, og det er altid en lille fornøjelse!” Og lidt senere, idet der flyder en avis forbi i rendestensvandet, lyder det: ”Glemt er det som står i avisen, og dog breder den sig! Jeg sidder tålmodig og stille – jeg ved hvad jeg er, og det bliver jeg!”   
  Stoppenålen er uafbrudt rettet imod sig selv, den glor indad, den er navlebeskuende, og føler sig hævet over verden og dens omskiftelser.        På den måde er den lige modsat vor Herre Jesus Kristus. Også han endte i ”rendestenen” med totur, hån og korsfæstelse, men han sagde ikke ”jeg er for fin til denne verden”, nej, han sagde ”Far i himlen, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør”. Og til røveren, som blev korsfæstet ved siden af, og bad ham tænke på sig når han kom til Gudsriget – sagde han: ”I dag skal du være med mig i Paradis!”
  Jesus var ikke for fin til denne verden. Han gik ind i vores verden, vores liv, vores dagligdag, vores tilværelse, på godt og ondt – og lærte os at be Fadervor til vores Skaber i himlen, og bad os være barmhjertige, som den udstødte samaritaner på vejen mellem Jerusalem og Jeriko.

   I H. C. Andersens eventyr møder nålen i rendestenen møder et flaskeskår, og de to taler godt sammen: ”Nu sidder vi to og glinser!” sagde flaskeskåret. I det samme kom der en ny bølge gennem rendestenen og rev flaskeskåret med sig. ”Se nu blev det forfremmet!” sagde Stoppenålen, jeg blir siddende, jeg er for fin. Jeg kunne næsten tro at jeg er født af en solstråle, så fin er jeg. Havde jeg endnu mit gamle (nåle)øje som knak, så tror jeg at jeg kunne græde – men jeg gjorde det ikke – det er ikke fint at græde.”
    Nogle drenge legede ved rendestenen, en af dem tog satte Stoppenålen i en halv æggeskal som kom sejlende. ”Jo finere man er, des mere kan man udholde!” sagde Stoppenålen.
  H.C. Andersen afslutter: ”Krask!” sagde æggeskallen, der gik et vognmandslæs over den. ”Hu, hvor det klemmer!” sagde Stoppenålen, ”nu blir jeg dog søsyg, jeg knækker! jeg knækker!” men den knak ikke, den lå på langs – og dér kan den blive liggende.”
    Vor Herre Jesus Kristus lå også på langs, men han blev ikke liggende, påskemorgen stod han op og gik ud af graven, som et forvarsel for os, om at også vi skal stå ud af vores grav – og modtages af ham i hans rige, lisom han modtog røveren fra Golgata.       Det er budskabet til os gennem hele kirkeåret. Gud ske tak og lov for det!

    

 

Kommende arrangementer