BOVLUND FRIMENIGHED

Vi kommer til din kirke, Gud,
og finder døren åben.
Det navn blir aldrig slettet ud,
vi fik hos dig i dåben. 
Sådan skriver afdøde biskop
Johannes Johansen i en
konfirmationssalme.
   Og sidste vers:
O Herre, hvor skal vi gå hen?
din dør er altid åben.
Her taler du til os igen
som første gang i dåben.
Der er åbent. Døren står på
vid gab.
Det er meningen med at være
menighed.
Vi skal være åbne.
    Det gir sig blandt andet udslag i, at en-
hver der måtte ønske det,
frit kan komme og blive døbt.
    Og ikke nok med at døren altid er åben.
Der tales også altid til den der træder ind.
Guds ord taler til den som kommer.
    Ordet gentar hvad Jesus har sagt tidlig-
ere. Og det ikke bare gentar, men det gør
Jesu ord nutidige, samtidige
– hvad han siger er aldrig datid, men
altid nutid.
   Johannes Johansen skriver i salmen, at
når vi kommer til gudstjeneste gentages
Jesu ord til os i dåben.
   Og i dåben siger Jesus: Jeg er med jer
alle dage indtil verdens ende!
   Det står fast. Han glemmer ikke et ene-
ste dåbsbarn – om barnet så
bliver ældgammelt, og glemmer ham – han
glemmer ikke.
   Det er godt at minde de unge konfir-
mander om, og det er godt at
minde os andre om.
   Når vi synes vi ikke kommer ud af stedet
i vort livs vandring, når vi mener at
vi bliver forfulgt, når vi tænker at vi intet
er værd sammenlignet med vor nabo, når
vi ingen vej frem kan se, når tanken om
dagen i morgen får os til at kaste op, når
vi fortvivler over de muligheder som vi
ikke har, når vi lider af mangel på kær-
lighed og omsorg – så er der
Én som altid er ved vor side, Én der
altid taler til os, og siger: Fortvivl ikke. Op med humøret.
Jeg er med jer alle dage indtil verdensende.