Emnet for vores lysgudtjenesten 2022

Vores kommende konfirmander

Magnus Iversen Gabelgaard

Rebeka Snqobille Lausten

Sabrina Schmidt

__________________________________________________________________________________________

4 maj kl 19.30 – Frihed –

Sangaften i konfirmandstuen med Bo Vesterby

__________________________________________________________________________________________

Den 25. juni: De Grundtvigske Valg- og Frimenigheders Store Årsmøde i Ubberup

Den 25. juni finder De Grundtvigske Valg- og Frimenigheders Store Årsmøde sted i Ubberup Valgmenighed. Ubberup ligger på Vestsjælland – der er fælles buskørsel frem og tilbage sammen med Ågård, Skanderup og Rødding. Afgangstidspunkt vil blive meddelt senere.

__________________________________________________________________________________________

Den 14. august: Friluftsgudstjeneste.

Den 14. august er der friluftsgudstjeneste. Samtidig holdes præstens 30-års jubilæum. Af hensyn til maden tilmelding til: kontakt@bovlundfrimenighed.dk

__________________________________________________________________________________________

Generalforsamling d. 13. feb. 2022

Læs referat af generalforsamling 2022 her

__________________________________________________________________________________________

Fra kirkebladet Forår/sommer 2022

  Præsten skriver:  
  
 Det er urolige og sørgelige tider i skrivende stund.
Rusland er gået i krig mod Ukraine.
Folk dræbes, lider og adskilles. Det havde
ingen troet ville ske. Men det skete. Og den
almindelige russer får intet at vide, idet det
i Rusland er forbudt at omtale krigen som
krig. Det er ikke uden grund at vi kan finde
på at sige til hinanden: Det er en mærkelig,
en sørgelig, verden vi lever i.
   Der er brug for noget modgift, og som
modgift findes der mange salmer i Salme-
bogen plus i den lille salmebog med 100
Salmer. Der er f.eks. denne fra 100 Salmer
skrevet af Tove Ditlevsen i 1939:

Nu sænker Gud sit ansigt over jorden,

det store hjerte banker ganske stille,

og se, hans pande mod hvis hvælv du hviler,

er kølig som en forårsnat i Norden.

Og skærmende han lægger hånden over

den gode jord han skabte i sin glæde.

Han græder over vågne, kolde sjæle

og kysser dyrene og børn, der sover.

O, lyt en kølig forårsnat i Norden.

Guds milde røst er vindens sagte susen,

og evighed er lagt i blomsterånde

– nu sænker Gud sit ansigt over jorden. 

Det er vigtigt for os at se Tove Ditlevsens billede
af Gud der sænker sit ansigt over jorden, og at vi
kan hvile vor pande imod hans – at han græder
over kolde sjæle, og kysser dyr og sovende børn
og at vi får en forsmag på evigheden fra blomster-
nes duft. Det trøster – og det har vi brug for.
    Den gammeltestamentlige læsning til Midfaste
søndag fortæller at Gud gav jøderne mad, som de
kaldte manna, da de sultede i ørkenen. Og Grundt-
vig brugte mannaen i sin salme ”Sov sødt, barnlille”
fra 1872 – hvor han trøstende skriver til barnet og
os i næstsidste vers:

Da drypper som duggen

der manna på vuggen

til barnet på jord

fra englenes bord,

du finder med smil det i morgen;

og klarøjet brat

du siger godnat

til tvivlen og frygten og sorgen.

Tvivl, frygt og sorg kender vi alle til. Tvivl,
frygt og sorg er ikke afhængig af krigen i
Ukraine – tvivl, frygt og sorg bærer vi med
os året rundt. Men Gud lader det dryppe
med engle-manna til tvivlende, frygtende
og sørgende. Tak for det!

            

                    

   

                    

  

                   

   

                   

________________________________________________________________________________________________

Fra kirkebladet sommer 2022: Præsten skriver:

I Joseph Roth´s roman, ”Job”, fra år 1930, flygter hovedpersonen, den jødiske lærer, Mendel Singer, med sin familie fra underkuelse og nød i Rusland. Familien flygter til Amerika, men efterlader familiens yngste, den multihandicappede dreng, Menuchim i Rusland.
  År senere, i Amerika, mister Mendel Singer sin øvrige familie samt sin lejlighed, og må overnatte på sofaen hos venlige naboer – ludfattig som han er, blandt andre ludfattige i det jødiske kvarter.    
Mendel Singer udbryder ved romanens slutning – da pludselig hans yngste søn Menuchim, som han, som sagt, for længst har afskrevet, og regner med nok er død i Rusland – dukker lyslevende op foran ham på en sabbatsaften, både rask og voksen, i New York: Gud er så stor, at vores synd blir meget lille.
Sætningen falder efter en ordveksling i stuen,hvor sabbatten blir helligholdt. Mendel Singer siger til sin voksne søn: ”Jeg har intet hus. Du kommer til din far, og jeg ved ikke, hvor jeg skal lægge dig til at sove.”    
”Jeg vil gerne tage dig med, far, min bil holder foran huset,” svarer Menuchim.    
”Jeg ved ikke, om du må køre, det er jo sabbat i dag.”    
”Han må gerne køre,” istemmer alle de tilstedeværende.    
”Ja, jeg tror godt jeg må køre med dig,” siger Mendel Singer. ”Jeg har haft svære tider, Herren havde lukket sine øjne og så ikke på mig. Og jeg talte grimt til ham. Men han overhørte mig.”   
Og så kommer det, Mendel Singer fortsætter, og siger: Gud er så stor, at vores synd blir meget lille.    
Sådan en Guds storhed viser Menneskesønnen os med sit liv, sin død og sin opstandelse. Han er Guds storhed mellem os. Det er alene ham vi skal søge til, lægge vor sag frem for, lytte til og stole på. Evangeliet fortæller, at han er den, som med Guds storhed, gang på gang møder folk, som han tilgir og frelser, skønt han kender deres synder.   
Vi læser det i beretningen om den lille overtolder Zakæus i Jeriko. Jesus tar ind hos Zakæus som har svindlet og presset penge fra folk i sin egenskab af skatteinddriver for den romerske besættelsesmagt, og Zakæus stiller sig frem ved middagen og deklamerer: ”Se, Herre, halvdelen af hvad jeg ejer gir jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, gir jeg det firedobbelt tilbage.”    
Og Jesus svarer: ”I dag er der kommet frelse til dette hus. For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte.”    
Gud er så stor, at vores synd blir meget lille. Det vil sige, at Gud lader nåde gå for ret! 

________________________________________________________________________________________________


Fra Kirkebladet forår 2021

Præsten skriver

Levende står Jesus ud af graven
kalder på Maria, lisom før.
”Åh, Rabbuni, er det dig – i live?”
sukker Magdalene glad og fro.

”Ja, jeg lever – rør mig ikke, kære” – lyder svaret i det årle gry –
”ingen hånd og ingen død kan hindre,
hvad min Far befaler med sit ord!

Gå til mine brødre – mellem fjender –
sig, hvad du har set i gravens lys!”
Magdalene løber ind i staden
med sin Herres ord og himmeltrøst.

Finder Herrens få og bange venner,
og fortæller alt, hvad hun har set.
Men de måber. Hør hvordan de nægter,
tvivler – siger hun er overspændt.

Tværs igennem lås og hårde mure
er han hos dem – viser sine sår.
Som han står der – levende, opstået –
ser de atter: Han er verdens lys.

Jesus Krist har overvundet døden,
han er ingen gejst, men Livets Ord –
nys opstået – legemligt til stede,
lisom vi skal mødes i Guds lys.