BOVLUND FRIMENIGHED

Pinse er dagen for Helligåndens komme
til de forsamlede disciple. For at gøre det
forståeligt, hvordan Helligånden kom fra
Gudsriget til disciplene, så er situationen 
beskrevet som: at der kom ”tunger af ild”
og satte sig på hver af de forsamlede. Der
er også malet mange billeder af Helligånd-
ens komme, hvor vi ser tungerne ”som af
ild” malet over disciplenes hoveder.
   Pinse må vi forklare som Guds vilje, Guds
handlen her på jorden med og mellem os.
   Vi taler også om Pinse som kristendom-
mens fødselsdag, menighedens fødselsdag,
kirkens fødselsdag. Det skyldes netop at
den første pinse regnes som en fødsel, en
Guds eller troens komme til verden.
    Helligånden er ofte vist i kirkerummet
som en due. I vores kirke ses Helligånds-
duen malet på væggen lige over prædike-
stolen, og den ses også allerøverst over
alterpartiet, tegnet af arkitekten Martin
Nyrup, som også har tegnet Københavns
Rådhus.
    Vi kender nok alle sammen Grundtvigs
dejlige pinsesalme:
I al sin glans nu stråler solen,
livslyset over nåde-stolen,
nu kom vor pinselilje-tid,
nu har vi sommer skær og blid,
nu spår os mer end englerøst
i Jesu navn en gylden høst.

Tredje og fjerde vers:

Det volder alt den Ånd som daler,
det virker alt den Ånd som taler,
ej af sig selv, men os til trøst
af kærlighed med sandheds røst,
i Ordets navn, som her blev kød
og fór til himmels hvid og rød.

Opvågner, alle dybe toner,
til pris for menneskets forsoner!
Forsamles, alle tungemål,
i takkesangens offerskål!
Istemmer over Herrens bord
nu menighedens fulde kor!

Helligånden fik de forsamlede og nu beåndede disciple til at rejse sig og gå ud til folkeskarerne og prædike Jesu liv,død og opstandelse – og dét på fremmede tungemål, så folk kunne forstå deres prædiken selv om de kom langvejs fra og talte et helt andet sprog.
  Pinsen er åbningen mod de andre, det andet menneske. Pinsen er troen som med Helligånden gives uhindret til de andre, den anden.

Glædelig pinse!