Herrens kirke er på jord 
nu og indtil verdens ende
overalt, hvor Gud vil sende
kraftens Ånd med nådens ord… 

skriver K. L. Aastrup i almebogens nummer 352.
    Ja, overalt på jorden og indtil verdens ende findes kristendommen i dens forskellige former – så længe Guds Ånd og nådens ord kommer til os. 
     Og kommer Ånden og nådens ord ikke, så kan vi stå på hovedet, ta røde næser på og snakke baglæns, og vi kan servere den skønneste pasta og grille skumfiduser over bål og smile eller skælde ud og arrangere udflugter og hyre foredragsholdere og lave kirkeblad på glittet papir – men lige meget hjælper det, for hvis Gud ikke sender sin Ånd med sit barmhjertige ord er det hele lige meget. 
     I vers tre skriver K. L. Aastrup: 
Når du ej dit ord vil sende, 
er din kirke ikke til. 
Den må leve af din nåde,
altid bie på din Ånd… 

Ja, uden Guds ord er der ingen kirke, ingen menighed, ingen tro. Vi lever af Guds nåde og må bare være vågne og ta imod, når den kommer.      Menneskesønnen har givet os et meget tydeligt billede af hvordan det hænger sammen i lignelsen om vintræet i Johannesevangeliets kapitel 15, hvor han siger, at han er vintræet og vi er grenene: 

Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre…Hvis I blir i mig, og mine ord blir i jer, så bed om hvad I vil, og I skal få det.  

Den afdøde og tidligere præst i Aventoft lige på den anden side af grænsen til Tyskland, Jørgen Kristensen, har digtet en smuk salme over vintræslignelsen, hvori det hedder at: 

…Glæden er den, at vi vokser som grene, næres af stammen og bærer dens frugt. 

Hvad vi har, og hvad vi kan gøre, kommer af Gudsånden og Jesu Kristi nåde. 
    Det er hvad vi må bygge på, her hvor sommeren nu går på hæld og efteråret begynder, og vi om blot nogle få måneder pludselig står foran advent og jul – og verden i øvrigt ikke er spor fredelig, men tværtimod fyldt med mobning, racisme, vold og krig. 
     I den situation er det godt at tænke på Grundtvigs salme Er du modfalden, kære ven og falde lidt til ro med et vers derfra: 

Og tror du på den kærlighed
Gud elsker støvet med,
da læg og rejs dig i hans Ånd,
vær ej for trussel ræd.  

Glædeligt efterår!