BOVLUND FRIMENIGHED

De to sidste vers i Grundtvigs julesalme
”Velkommen igen Guds engle små”, lyder således:

Da vandre Guds engle op og ned
på salmens tonestige,
da byder vor Herre selv Guds fredag
til dem, den efterhige;
da åbner sig Himlens borgeled,
da kommer ret Guds rige. 

O, måtte vi kun den glæde se,
før vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve,
vor smerte sødt bortvugges.

Vor Fader i himlen! lad det ske,
lad julesorgen slukkes! 

Salmen skrev Grundtvig  julenat 1824 – altså for præcis 200 år siden, han citerede den selv umiddelbart efter prædikenen ved juledags morgengudstjeneste i Vor  frelsers Kirke på Christianshavn.
    Salmen fortæller til de små – og det er både små og store der er små – at Guds engle her i julen kommer igen med lys til jordens skyggedale – og engleflokken kan ikke andet end spå godt nyt år for alle levende og for det såede korn som nu ligger i dvale under sneen ude på marken.
    Videre synger salmen, at ganske vist er vor hytte lav og ligeså døren, og hvad vi har at prale af er i grunden ingenting, men I engle har jo før gæstet en ussel hytte – nemlig i Betlehem julenat – så I klarer nemt endnu sådan et besøg hos os.

    Puslinger og andre ”små” drømmer nu ved juletid sødt om Betlehemsnatten, og er detfantasier, så er der dog den sandhed i drømmen, at vi små, lisom hyrderne, finder Jesus i staldens krybbe hos Maria og Josef og dyrerne.
    Om morgenen vækkes puslingerne af kirkeklokken, som kalder til julemorgengudstjeneste, og i kirken vandrer Guds engle op og ned ad orgeltonernes stige, og Guds ord lyser fred til kirkegængerne – og da sker det at vindebroen sænkes ned over voldgraven til Gudsriget, og alle kan gå ind i  Paradisland.
    Sidste vers synger håbefuldt, at alt det her virkeligt må ske, at det må kunne hænde inden vi hver især dør.
    Da vil vi glemme al livets møje, sorg og smerte, lisom den nybagte mor efter fødslen ved at se sit barn, glemmer al vé og smerte hun har lidt.     Og med Grundtvig sukker vi til allersidst:

Vor Fader i Himlen! lad det ske,
lad julesorgen slukkes!