BOVLUND FRIMENIGHED

Danskerne har holdt afstemning om, hvad af det danske arvegods der skal på Unesco´s liste over ting værd at bevare – der var flere ting at stemme på bl. a. marsken, pølesvognskulturen og så gamle Nikolaj Frederik Severin Grundtvig – og Grundtvig vandt. Derfor synes jeg nok, at han kan fortjene at komme på forsiden af vores kirkeblad, tegnet af Politikens tegner Roald Als, som nok også har stået for Grundtvigs udtalelse: ”Jeg kunne godt bruge en ristet med det hele lige nu!” 
    Grundtvig var aldrig bange for at gå imod folkestemningen, når han mente at den var på gale veje, og sikkert derfor lader egneren ham længes efter pølesvognskulturen, skønt det ikke var den der vandt.        Grundtvig var imod fortyskningen af SønderJylland. Han brød sig ikke om at sønderjyder skulle tvinges til at ta den tyske kirkekultur til sig. I stedet talte og skrev han om at mennesker havde frihed til at vælge hvilken måde de ønskede at udøve deres tro på – det kunne ikke besluttes af andre end af hver enkelt menneske selv. 
    Og på de Grundtvigtanker blev bl. a. Bovlund Grundtvigske Frimenighed til i 1879 med L. B. Poulsen som den første præst. 
    Grundtvig digter i en højskolesang om os danske og frihed:

Velkommen i den grønne lund, hvor fuglene de sjunge! 
det høres skal: den danske mund til sang har og en tunge…  

Og i sidste vers hedder det så til at begynde med: 

Vi føre løver i vort skjold 
af hjerter tæt omsatte, 
dem førte vi fra hedenold og ingen abekatte…  

Altså: Vi har vort eget land og vort lands skjold har vi haft fra oldtiden – det prydes af løver og hjerter, som symbol på det danske – det prydes ikke af abekatte, skriver Grundtvig. Og fortsætter og siger at: 

Hver fugl må synge med sit næb…  

Ingen (tyske) skal komme og bestemme over vores frihed til selv at vælge.

I 1896 blev Bovlund Frimenigheds kirke bygget. Det tyske overherredømme forhindrede ibrugtagelsen de første fire år, men i 1900 blev kirken taget i brug og den bruges stadig. Kom og deltag i brugen!