Friluftsgudstjenste og dåb d. 14 juni 2015 

Høstgudstjeneste

Søndag d. 20. september 2020
10:00 - 11:00
Efterfølgende er der udflugt
Flere detaljer..

Store-Årsmøde-gudstjeneste

Søndag d. 4. oktober 2020
10:00 - 11:00
Store-Årsmøde-gudstjeneste
Flere detaljer..

Gudstjeneste

Søndag d. 11. oktober 2020
10:00 - 11:00
Attendes. eft. trinitatis
Flere detaljer..

Gudstjeneste

Søndag d. 25. oktober 2020
10:00 - 11:00
Tyvendes. eft. trinitatis
Flere detaljer..

Gudstjeneste

Søndag d. 1. november 2020
10:00 - 11:00
Allehelgens dag
Flere detaljer..

Gudstjeneste

Søndag d. 15. november 2020
10:00 - 11:00
Treogtyvendes. eft. trinitatis
Flere detaljer..

Gudstjeneste

Søndag d. 29. november 2020
10:00 - 11:00
1. søndag i Advent
Flere detaljer..
Nu er sommeren kommet så vi har ingen gudstjenester før
d. 16. august, hvor vi har friluftsgudtjenste kl 11.00

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
 
 
 
 
 
Lysgudstjeneste feb. 2020
 
Foråret 2020 
__________________________________________________________________________________________________________________
VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT!
CORONAVIRUSEN (covid-19) OG BOVLUND FRIMENIGHED
 
Præsten skriver:
Nu begynder vi igen. Jeg glæder mig til vi ses og
kan synge og være sammen. Vi går en sommer i møde,
og håber og ber til, at den alvorlige virus langsomt
klinger af.
 
Konfirmationen 2020
Vores konfirmander, deres forældre og vores præst Sten Kaalø har besluttet
at afholde konfirmationen søndag d. 13 september 2020
 ______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Præstens prædikener

I stedet for at mødes i kirken og høre påskens  prædikener kan du læse
dem her.
Vi vil lægge dem op på hjemmesiden
Palmesøndag(klik her), Skærtorsdag(klik her), Langfredag(klik her),
Påskesøndag
(klik her)
Første s. eft. påske-prædiken(klik her)

Anden s. eft. påske(klik her)
Tredje søndag efter påske(klik her)

Fjerde søndag efter påske.(klik her)

_________________________________________________________________________________________________________________________________

 
Femte søndag efter påske 2020
  
                                           
 
I epistlen til denne søndag skriver Apost-
len Paulus til menigheden i Rom: Vi håber
på det vi ikke ser, og venter på det med ud-
holdenhed. Og også Ånden kommer os til
hjælp i vor skrøbelighed.
  Paulus kender det uden tvivl fra sig selv –
både dét at håbe på, hvad han ikke ser, og
dét at vente med udholdenhed, samt dét, at
Helligånden kommer vor skrøbelighed til
hjælp – for vi er skrøbelige, vi er lette at væl-
te omkuld, lette at få med på vognen.
  Det er ikke længe siden vi fejrede 75-året
for befrielsen efter Anden Verdenskrig – og
tænk bare på hvordan den tyske stat, med
Hitler som kansler, fik revet mange millioner
”skrøbelige” tyskere med sig, skønt dét de
blev revet med til var forbrydelse på forbryd-
else.
  Paulus fortsætter i sit brev: For hvordan
vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi
ikke. Men Ånden går i forbøn for os med uud-
sigelige sukke.
  Det er en trøst for os, at heller ikke Paulus
vidste hvordan han skulle be – når vi nu selv
famler i bønnen. Men enhver der ber, har li-
som Paulus opdaget, at der er hjælp til bøn-
nen – og det er netop Helligånden som kom-
mer os til hjælp, så det går alligevel – og det
høres og modtages.
  Helligånden er Guds vilje og handlen imel-
lem os, og med os.
  
Johannesevangeliet fortæller at farisæeren
Nikodemus, et medlem af jødernes råd, op-
søgte Jesus om natten, og Jesus sagde til ham:
”Den, der ikke blir født på ny, kan ikke se Guds
rige.” Og Nikodemus undrede sig og sagde:
”Et gammelt menneske kan da ikke for anden
gang komme ind i sin mors liv og fødes?”
  Jesus svarede: ”Du skal ikke undre dig over
at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. Vinden
blæser hvorhen den vil, og du hører den suse
men du ved ikke, hvor den kommer fra, og
hvor den farer hen.”
  Ligesom vi ikke kan gennemskue hvad vin-
den kommer af, og hvorfra den er, sådan er
det også med Helligånden, siger Menneske-
sønnen.
  Vi må blot ta imod, som det lille barn, der
ikke kan andet end netop at ta imod, hvad
der gives det af kærlighed, omsorg, føde og
hjælp. Amen!
 
______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
 
Fjerde søndag efter påske.



Det er tidlig morgen. Jesus er på tempel-
pladsen, hvor folk flokkes om ham, og han
underviser.
  En gruppe skriftkloge og farisæere kom-
mer trækkende med en kvinde, som er
grebet i ægteskabsbrud – de siger: ”Mest-
er, denne kvinde er taget på fersk gerning
i ægteskabsbrud, og ifølge loven har Moses
påbudt os at stene den slags kvinder, men
hvad siger du?”
  Jesus bøjer sig ned og skriver på jorden
med fingeren. De blir ved at spørge ham,
og han retter sig op og siger: ”Den af jer,
der er uden synd, skal kaste den første sten.”
Han bøjer sig igen og skriver med fingeren
på jorden.
  Da de skriftkloge og farisæerne hører hans
svar, går de væk, én efter én, de ældste først –
og kvinden står alene tilbage.
  Jesus retter sig op og siger til hende: ”Hvor
blev de af? Var der ingen, som fordømte dig?”
Hun svarer: ”Nej, Herre.” Og Jesus siger: ”Hel-
ler ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu
af ikke mere.”
  Ovenstående er den første indledning til
dagens evangelium. Og indledningen fortsæt-
ter sådan: ”Jesus taler igen til folk på tempel-
pladsen, idet han siger: ”Jeg er verdens lys.
Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørk-
et, men have livets lys.”
  Farisæerne siger da til ham: ”Dit vidnes-
byrd gælder ikke, du står jo og vidner om dig
selv – det kan man ikke.” Og Jesus svarer:
”Mit vidnesbyrd er gyldigt, for jeg er ikke ale-
ne om det, men Faderen, som har sendt mig,
er med mig.”
  Og lige før dagens evangelium begynder,
spør de så: ”Hvem er du? Sig det ligeud.”
  Og Jesus svarer: ”Jeg er den som jeg har sagt
jer fra begyndelsen.”
  Og evangelisten skriver, at de ikke forstod
ham.
  Så kommer dagens evangelium, hvor Jesus
siger, at når han engang er blevet ophøjet vil
de forstå, at han er den han siger at han er, at
han intet gør af sig selv, men at han taler som
Gud har lært ham, og at Gud er med ham. Og så
tilføjer han til sine tilhængere på tempelplads-
en: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine
disciple, og I skal lære sandheden at kende, og
sandheden skal gøre jer frie.” Sandheden er
at Jesus er Guds Søn, og i den sandhed vil de
(og vi) blive frie.
  Og: Det at blive i Jesu ord, vil sige, at holde
sig til hans ord, holde sig til ham, holde sig til
hvad han siger, holde sig til hans gøren og lad-
en – være en af hans – og blive hans discipel,
hans elev – hans, simpelthen.
  Fra denne holden sig til ham, kommer alt det
andet.
  Jesus siger det enklere på et andet tidspunkt:
”Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives
jer i tilgift.”
  Det er dét vi skal høre: ”Søg først Guds rige.”
Amen!
_________________________________________________________________________________________________________________
 
Tredje søndag efter påske
 


Evangeliet:
Jesus sagde: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på
Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange bo-
liger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort
for at gøre en plads redefor jer? Og når jeg er gået bort
og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og
tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og
hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.” Thomas sag-
de til ham: ”Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvor-
dan kan vi så kende vejen?” Jesus sagde til ham: ”Jeg
er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Fad-
eren uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min
fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.”
  Filip sagde til ham: ”Herre, vis os Faderen, og det er
nok for os.” Jesus sagde til ham: ”Så lang tid har jeg
været hs jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har
set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis
os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Fader-
en er i mig? De ord jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig
selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger.
Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis
ikke, så tro på grund af selve gerningerne. ”
Joh. 14, 1-11

BØN:
Almægtige Gud!
Det er forår
tulipanerne farver naturen
og det grønne løv folder sig ud.

Hjælp du også os
til at folde os ud,
så vi glæder os med de glade
og sørger med de sørgende
og sætter al vor lid til dig.

Herre, hør os når vi siger:
Det kan være svært
at bevare livsmodet
i en coronatid
der skal så lidt til så fyldes vi
med uro
med djævelskab
med angst og skam
og kryber sammen i os selv.

Vi længes efter dig
vi savner at mærke din barmhjertighed
vi blir bange
for sygdommen
for ensomheden
for døden.

Du har sendt din Søn Jesus til os
han har givet os sit liv
han har tændt håbet i os.

Og evangelisten Johannes
fortæller at Jesus
siger til sine disciple og til os alle
Jeg er vejen
og sandheden
og livet
ingen kommer til Faderen
uden ved mig
kender I mig
vil I også kende min far.

Herre gør os åbne for din Søns ord
lær os
at følge efter ham
gør os modtagelige for
hans vej
hans sandhed
og hans liv.

Hør os
himmelske Far
du som med Jesus Kristus
vor Herre
lever og råder i Helligånds enhed
én sand Gud
fra evighed til evighed
Amen!
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
 
Prædiken til Anden s. eft. påske
 

Jesus sammenligner i Johannesevangeliet sig
selv med en hyrde, som kender sin fåreflok
og passer på den.
  Engang fortæller han om en hyrde, af hvis
flok på hundrede styk, et enkelt får er blevet
væk. Hvad gør hyrden så, spør han? Jo, hyrden
forlader de 99 får og går ud og finder det ene
der er blevet væk, lægger det på sine skuldre
og bærer det ”hjem” til resten af flokken. Og så
siger Jesus til sidst: ”Sådan bliver der større
glæde i Gudsriget over én synder der omvend-
er sig, end over 99 retfærdige.”
  Jesus siger også om sig selv: ”Jeg er den gode
hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fåre-
ne. Den, som er daglejer og ikke er hyrde og ik-
ke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader
fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov
imellem dem, og jager dem fra hinanden; for
han er ligeglad med fårene.”
  I dagens evangelium er Jesus i Jerusalem på
den tid – omkring d. 9. december – hvor jøder-
ne fejrede genindvielsen af Templet i år 164
før vor tidsregning.
  På det tidspunkt var Israel under græsk her-
redømme, og grækerne havde stillet en stor
statue af Zeus op i templet, og tvunget jøderne
til at tilbede den græske gud – men den 9. de-
cember generobrede jøderne templet, og kast-
ede Zeus ud.
  Genindvielsen af templet fejredes på den måde
at man tændte den store syvarmede lysestage
som brændte ved hjælp af olivenolie, men man
havde kun olivenolie til én dag, og der kom
først mere olivenolie igen efter otte dage – men
ved et mirakel brændte olivenolien i lysestagen
netop i otte dage.
  Til minde om denne genindvielse fejrer jøder-
ne en Lysets fest: Hanukka, der betyder genind-
vielse.
  Jesus var med ved festen, og opsøges på tem-
pelpladsen af folk, som spør ham: ”Hvis du er
Frelseren, så sig os det ligeud?”
  Og Jesus svarer: ”Jeg har sagt jer det, og I tror
det ikke – også de gerninger jeg gør i min Fars
navn, vidner om mig.”
  Og så vender han igen tilbage til billedet af sig
selv som hyrde, idet han siger: ”Men I tror mig ik-
ke, fordi I ikke hører til mine får. Mine får hører
min røst, jeg kender dem, og de følger mig, og jeg
gir dem evigt liv, og de skal aldrig gå fortabt, og
ingen skal rive dem ud af min hånd.”
  Det er så enkelt sagt til os: Jesus kender os når
vi sætter vor lid til ham, når vi følger ham – og
ikke bare kender han os, nej, han gir os evigt liv,
og lover os at ingen skal kunne rive os ud af hans
hånd.
  Og så slutter evangeliet med at han slår fast:
”Dét min far har givet mig, er større end alt andet,
og ingen kan rive det ud af min fars hånd.”
  Altså: Holder Jesus fast i os, så gør han det sam-
men med Gud den Almægtige.
  Til allersidst forsikrer han enhver af os: ”Jeg og
Faderen er ét.” Amen!
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________
 
Første s. eft. påske-prædiken
 

Evangeliet beretter om en samtale mellem Jesus og
Simon Peter.
  JESUS: ”Simon, elsker du mig mere end de andre?”
  SIMON PETER: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær.”
  JESUS: ”Vogt mine lam! – Simon, elsker du mig?”
  SIMON PETER: ”Ja, Herre, du ved, at jeg har din kær.”
  JESUS: ”Vær hyrde for mine får! – Simon, har du mig
kær?
  SIMON PETER blir bedrøvet, fordi Jesus spør for tred-
je gang, og svarer: ”Herre, du ved alt; du ved, at jeg har
dig kær.”
  JESUS: ”Vogt mine får! Jeg siger dig: Da du var ung,
bandt du selv op om dig og gik, hvorhen du ville, men
når du blir gammel, skal du strække dine arme ud, og
en anden skal binde op om dig og føre dig hen, hvor
du ikke vil.” Med de ord betegnede han den død, Peter
skulle herliggøre Gud med. Og da han havde sagt det,
sagde han til ham: ”Følg mig!”

Evangelisten Johannes fortæller om denne
samtale til allersidst i sit evangelium. Påsk-
en med indstiftelsen af nadveren, tilfange-
tagelsen, torturen, korsfæstelsen og påske-
morgens opstandelse er ovre, Jesus og nog-
le af disciplene mødes ved Genezaret Sø.
Simon Peter og de andre er taget ud at fis-
ke, og pludseligt står Jesus på stranden. De
kommer ind, de steger de nyfangede fisk,
og samtalen mellem Jesus og Simon Peter
finder sted.
  Det kan forekomme os mærkeligt, at Je-
sus tre gange stiller Simon Peter det sam-
me spørgsmål, og tre gange får det samme
svar.
  Vi kan måske tænke på, at Simon Peter
natten til langfredag, i ypperstepræstens
gård, tre gange pure nægter at kende noget
som helst til Jesus.
  Disse tre gange nægtelser, forvandles nu
til tre gange det modsatte: Bejaelser.
  Jesus overdrager derpå Simon Peter en le-
derrolle – måske ikke over hele verden, som
katolikkerne mener om paven, der kaldes
Simon Peters efterfølger – men i al fald en
lederrolle blandt disciplene, idet Jesus siger
til ham: ”Vogt mine lam! Vær hyrde for mine
får! Vogt mine får!”
  Opgaven for Simon Peter – og i grunden
for enhver der går ad vejen Jesus anviser –
er at værne den anden, de andre, at være
hyrde for den anden, for de andre. Disciplen
Simon Peter sættes i evangeliet til at gå for-
an ad Gudsrigets vej.
  Herefter forudsiges det, at han til sidst vil
herliggøre Gud i sin død: ”Når du blir gammel,
skal du strække dine arme ud, og en anden
skal binde op om dig og føre dig hen, hvor du
ikke vil.”
  Traditionen fortæller at Simon Peter – i Rom
ca. år 64 – blev korsfæstet med hovedet nedad,
og dermed led martyrdøden.
  Det koster at efterfølge Jesus, at gå ind i det
Gudsrige han åbenbarede imellem os. Det har
sin pris at tage fat på arbejdet dér – lisom det
havde sin pris for Jesus selv at udleve Guds ri-
ge.
  I søndagens epistel, som er skrevet af netop
Simon Peter, citerer han fra Det Gamle Testa-
mente, og siger trøstende at:
alle mennesker er som græs
al deres herlighed som markens blomster.
Græsset tørrer ind, blomsterne falder,
men Herrens ord forbliver til evig tid.
  Ligesom græsset og markens blomster står
en tid, og derpå visner og forsvinder, sådan
forholder det sig også med mennesker. Men så
tilføjer han:
  GUDS ORD, det vil sige: Guds magt, og tilgiv-
elses nåde, forbliver hos os evindeligt. Altså:
Hos enhver af os. Hos dig om mig. I vort hjerte.
Amen!
_________________________________________________________________________________________________________________
 
Påskedags prædiken



 ”Frygt ikke!” siger englen ved graven til
kvinderne, som er kommet for at salve Jesu
legeme med duftende olier – ”Frygt ikke!
Jeg ved, at I søger efter Jesus, den korsfæst-
ede. Han er ikke her; han er opstået, som
han har sagt. Kom og se stedet, hvor han lå.
Og skynd jer hen og sig til hans disciple, at
han er opstået. Og se, han går i forvejen for
jer til Galilæa. Dér skal I se ham. Nu har jeg
sagt jer det.”
  Kvinderne skynder sig derefter bort fra
graven med frygt og stor glæde, og løber hen
og fortæller det til disciplene – skriver evan-
gelisten Matthæus.
  Kvinderne kunne ikke holde sig tilbage,
hverken fra at gå ud til graven tidligt søndag
morgen – eller fra at ile afsted, så hurtigt de
kunne, fra englen og den tomme grav, for at
berette om det forunderlige, at deres ven var
opstået fra de døde.
  Han var den, som de havde sat al deres lid
til. Han var den, de havde forladt alt for at væ-
re sammen med. Han var den, der var deres
frelser.
  Vi får et billede af ham, ved at læse nogle lin-
jer fra et digt af amerikaneren Walt Withman
(1819-1892) – det er som om det netop er om
Menneskesønnen Walt Withman fortæller, når
han skriver.
Hos ham…

…bliver man helt rigtigt modtaget, ingen
foretrækkes, ingen nægtes adgang,
hverken den sorte med uldhovedet, for-
bryderen, den syge eller analfabeten, næg-
tes adgang.
  Den fødende møder man her, den omvand-
rende, den vaklende drukkenbolt, en leen-
de flok håndværkere,
den flyvske ungdom, den riges vogn, og
lapsen, en mand sammen med den kvinde
han rejser væk med, og
  ham, der skal tidligt til marked, og ligkær-
ren og flyttelæsset, der kører til eller fra
byen.
  Alle modtages, ingen undgår, at der
holdes af dem.

 På forskellig måde har kvinderne oplevet
netop dét, at Jesus har taget imod dem med
barmhjertighed, med overbærenhed, og
med trøst og støtte. Og det er vel det største
et menneske kan opleve: For det første: At
blive taget imod. For det andet: At blive tag-
imod på den måde. Det er det vi kalder kær-
lighed.
  Og med opstandelsen påskemorgen sender
Gud os det budskab, at Jesus ikke er fastholdt
blandt de døde, men at han er i livet, at han er
rede, at han tar imod os, at han holder af os, at
han følger med os til verdens ende – og det
vil sige: Han er hos os i livet, og han følger os
ind i Gudsrigets evighed efter livets dage.
Amen!
_________________________________________________________________________________________________________________
Langfredagsprædiken



Tidligt om morgenen langfredag beslutter
Jødernes Råd, med ypperstepræsterne i
spidsen, at få Jesus dødsdømt – de binder
ham og fører ham hen til den romerske stat-
holder Pontius Pilatus…Det ender med, at
de får deres vilje, og senere på dagen kors-
fæstes Jesus mellem to forbrydere på Gol-
gata, lige udenfor bymuren.
Judas Iskariot, fortryder det han har gjort,
og leverer de tredive sølvmønter tilbage,
som han fik af præsterne for at forråde Je-
sus, og går hen og hænger sig.
Omkring de tre kors, står skarerne og hå-
ner Menneskesønnen med ord og latter.
Men Jesus er – selv i den største pine på
korset – den, som han i hele sin fremtræden
har været: Den Barmhjertige, Den Tilgiven-
de. Og han ber højt fra korset: Far i himlen,
tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.
Den ene af de to forbrydere siger til ham:
”Hvis du er Frelseren – så frels dig selv og
os!” Den anden forbryder svarer: ”Frygter
du ikke Gud, du som har fået den samme
dom? Og vi har fået dommen med rette, vi
får løn som forskyldt, men han har intet
ondt gjort.” Og forbryderen henvender sig
derpå til Jesus: ”Husk mig, når du kommer i
dit rige.” Og Jesus svarer ham: I dag skal du
være med mig i Paradis.
Sådan lyder det til enhver døende, som
råber og håber på Jesus – også nu i denne tid,
hvor Covid-19 rammer og lammer over hele
kloden.
På alle sygehusafdelinger, hos de syge, hos
personalet – og hos alle andre – findes der et
Golgata, hvor Jesus, fra sit kors siger til per-
sonale, til patienter, og til alle: Den, der kom-
mer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Amen!
 
_________________________________________________________________________________________________________________

Skærtorsdagsprædiken


Disciplene er samlet omkring JESUS. Det er
den aften hvor jøderne spiser sammen og
mindes opbruddet fra slavetilværelsen i
Egypten.
  JESUS indvier den aften et nyt minde-
måltid, idet han rækker disciplene brød og
siger: ”Det er mit legeme, som gives for jer,
tag det og spis det!”
  Ligeså med vinen: ”Det er mit blod, som
udgydes for jer til syndernes forladelse.
Gør dette, så ofte som i drikker den, til
ihukommelse af mig – .”
  Det er det, vi i dag kalder for nadver.
  Derefter rejser JESUS sig, lægger sin kjor-
tel, tar et klæde, binder det om sig, hælder
vand i et fad og gir sig til at vaske disciple-
nes fødder, og bagefter tørre fødderne i
klædet han har bundet om sig.

 
 Disciplen SIMON PETER synes det er helt
forkert – det burde være omvendt, så det
var disciplene der i stedet knælede og vask-
ede JESU fødder. Men –
 JESUS siger: ”Hvad jeg gør, kan du ikke fat-
te nu, men senere vil du forstå det.”
  SIMON PETER: ”Nej, aldrig i evighed bør
det være sådan – du skal ikke vaske mine
fødder.”
  JESUS: ”Hvis jeg ikke vasker dine fødder,
er du ikke en del af mit liv.”
  SIMON PETER: ”Herre, så ikke kun fødder-
ne, men også hænderne og hovedet.”
  JESUS: ”Den, der er badet, behøver ikke at
få vasket andet end fødderne, men er ren
over det hele.”
  Da JESUS har vasket deres fødder, og har
taget kjortlen på igen, siger han: ”Forstår I
hvad jeg har gjort? I kalder mig Mester og
Herre, og det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre
og Mester har vasket jeres fødder, så skylder
I også at vaske hinandens fødder. Jeg har giv-
et et eksempel for jer – I skal gøre det samme
som jeg har gjort.”
  Det skal selvfølgelig forstås i overført be-
tydning: Vi skal ta os af hinanden, vi skal
have omsorg for hinanden, vi skal vise hin-
anden kærlighed og barmhjertighed – vi
skal tjene hinanden og tilgive hinanden, li-
som JESUS tjener og tilgiver os.
  Det ligger alt sammen gemt i nadverens
indstiftelse og fodvaskingen som Johannes-
evangeliet fortæller om skærtorsdag. Det
er dét vi skal gå videre med – også selv om
vi er bange og lider under coronavirussens
fremfærd her og overalt.
  Natten mellem skærtorsdag og langfredag
lader JESUS sig fange, hvorefter han forhøres
og ydmyges. Og disciplen SIMON PETER nægt-
er tre gange i ypperstepræstens gård at have
noget som helst med JESUS at gøre – skønt
han få timer inden har sagt, at han vil følge
ham overalt og – om så skal være – gå i død-
en med ham.
  SIMON PETERs reaktion kan vi også tage
med os fra skærtorsdagen. Nogle få stykker
er måske ikke som ham, men for alle os and-
re er det en trøst at vide, at selv om SIMON
PETER reagerede som han gjorde, så slog
JESUS ikke hånden af ham – men tog ham til
sig.
  Sådan går det i påsken: JESUS udsættes for
tortur, dom og korsfæstelse – og opstandelse
påskemorgen. Det hele hører med.
  Det viser tilsammen, at Gud ved sin søn
JESUS KRISTUS aldrig forlader os – at han er
hos os, og at han aldrig vil slå hånden af os.
Amen!
 
________________________________________________________________________________________________________________________
 
Prædiken Palmesøndag
 
 
Palmesøndag har fået navnet Palmesøndag fordi folk stod langs vejen og
viftede med palmegrene foran Jesus, og råbte ”Hosianna” – det mærkelige
fremmede ord, som vi hører i kirken ved særlige højtider: Hosianna! Velsignet
være han, som kommer, i Herrens navn. At komme ”i Herrens navn”, vil
sige at ”komme som Herren”, at komme som frelseren, at komme som Gud.
Og Hosianna betyder direkte oversat: ”Frels os dog”. Men måske er det
mere noget i stil med ”Du er vores befrier,” som folk råber. Eller måske vi
på dansk simpelthen kan oversætte det med: Hurra, det er skønt at du
kommer, hjælp os nu! Sådan blir Jesus modtaget ved indtoget i Jerusalem
op til påsken.
Da den engelske feltmarskal Montgomery kom til København ved Danmarks
befrielse i 1945, blev han modtaget som vi forestiller os at en helt skal mod-
tages: Tusindvis af mennesker var samlet på Rådhuspladsen og i nærlig-
gende gader. Folk viftede med engelske og danske flag, de jublede og
skreg i befrielsens glæde.
  Montgomerys tropper havde overvundet den tyske General Rommel i Nord-
afrika, besejret nazisterne i Italien, og vedvirket til sejrene over tyskerne i
Frankrig, var kørt ind i Tyskland og videre op til den danske grænse, og Felt-
marskallen var nu i hovedstaden som ”befrieren”. Han stod op i den åbne
vogn og hilste skiftevis ved at gøre honnør og vinke til de tusinde jublende
danskere.
  Helt anderledes foregår det ved Jesu indtog i Jerusalem. Det er ikke en
kæmpemæssig forsamling, der hylder ham, og han ankommer aldeles ikke
på en måde som – efter vore begreber – er en frelser eller befrier værdig,
han kommer heller ikke som en statsmand, som f.eks. statholderen Pontius
Pilatus ville komme: På en stridsvogn trukket af seks sorte blankstriglede
araberheste – sådan kommer han slet ikke.
  Nej, Menneskesønnen rider ind i Jerusalem på ryggen af det tarveligste ride-
dyr af alle: Æslet! Det dyr som mennesket pisker og slår og hænger tunge
byrder på, og tvinger til at arbejde for sig til det segner. Det grå firbenede
hestedyr med store strittende ører, dyret der er så lavt, at den ridende næ-
sten rører jorden med fødderne imens det langsomt går fremad.
  Jesus kommer heller ikke som en person, der har nogen som helst be-
føjelse eller magt. Og det er bestemt heller ikke alle i byen, der har tiltro til, at
han kan gøre noget for dem.
  Han har talt mange imod. Skønt han kun er kærlighed, har han, i sand-
hedens navn, sagt, hvad han mener om dette og hint. Og på den måde har
han skabt sig mange fjender.
  Han kommer lige fra et besøg, i landsbyen Betania udenfor Jerusalem,
hos de tre søskende Martha, Maria og Lazarus, og evangeliet fortæller, at
Lazarus, som Jesus for ikke længe siden har opvækket fra de døde, sad
med ved bordet ved festmåltidet som Martha stablede på benene.
  Det var ved dét måltid at Marthas søster Maria salvede Jesu fødder med
den kostbare salve, og forræderen Judas brokkede sig, og mente, at salven
kunne være solgt, og pengene – ca. så meget som en arbejderårsløn –
burde være givet til de fattige.
  Men Jesus sagde til Judas: ”Lad Maria være, hun kan gemme resten af
den fine salve til min begravelse. De fattige har I jo altid hos jer, men mig
har I ikke altid.”
  Jesu fjender – i første række ypperstepræsterne og farisæerne – vil slå
ham ihjel i påsken. Og evangeliet beretter, at de også beslutter at dræbe
Lazarus, fordi opvækkelsen af ham, har fået mange til at tro, at Jesus er
den ventede frelser, dén man kan råbe ”Hosianna” til.
  Og alt hvad Jesu fjender går og pønser på og laver aftaler om, kommer
også til virkelig at ske. Det lykkes for dem. Jesus fanges, dømmes, pines,
myrdes på et kors, og lægges graven.
  Hvad fjenderne ikke kunne forudse var, at Påske- morgen er graven tom.
Jesus er opstået!
Og med den opstandelse blir folkets Hosianna-råb: at han er deres frelser
og befrier, til virkelighed.
  For idet han står ud af døden, frelser og befrier han også os fra døden –
det endegyldige sidste punktum som døden er – sløjfes – påskemorgen vi-
ser Menneskesønnen os, at døden ikke får det sidste ord. Efter døden følger
opstandelsen for enhver, som tar imod Jesus, og tror ham. Han er gået for-
rest, han har som befrieren banet vejen – så vi kan følge efter.
  Jesus vidste og fortalte om opstandelsen inden han blev korsfæstet. Han
fortalte flere gange disciplene, hvad der skulle ske, men det fattede det ikke
– det var uforståelige ord for dem.
  ”Tænk, at livet koster livet” synger vi i Jørgen Gu-stava Brandts salme.

Tænk at livet
koster livet!
Det er altid samme pris.

Det er ord, som det er værd at tænke over. Det er ens for alle, og det er
samme pris. Livet koster simpelthen livet – sådan er det.
  I dåben siger Jesus: ”Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”.
Jeg vil mødes med jer uanset hvem I er, hvor I kommer fra, om I er rige el-
ler fattige, om I er uddannede eller ikke, om I er danskere gennem gene-
rationer eller ikke, uanset om I er vant til at gi hånd eller ej. (Håndtryk må
vi jo slet ikke gi nu). Kommer I til mig tar jeg imod jer – og jeg slipper jer ik-
ke igen. Sådan taler Jesus til alle.
  Det er dét der ligger bag indtoget i Jerusalem. Med sit æselridt signalerer
Jesus til os: ”Se her, jeg kommer til jer, og jeg tar imod jer. Amen! 
 
___________________________________________________________________________________________________________________________
 
Formanden skriver:

ALLE ER VELKOMNE

Ja sådan skrives ofte, men kan det nu passe?
Ja, til vores gudstjenester og møder vil vi utrolig gerne have gæster, det kalder vi jer,
som ikke er medlemmer af frimenigheden.

Og det er helt almindeligt at der kommer gæster udefra, til næsten alle vores 
gudstjenester er der et par eller flere, så mød trygt op og få en god oplevelse.

Vel mødt, Birthe Schmidt.
_________________________________________________________________________________
 
Konfirmanderne 2020
 
 Peter_      Thomas            Julius                 Ian   
Lautrup      Lausten             Biel              Storbank
____________________________________________________
 
Efterårsmøde søndag d. 17. nov. 2019 kl. 14