Med julen siger Gud JA til mennesker. Digteren Piet Hein skriver i et lille digt:

Hvorfor mon alle mennesker går rundt
og kun har blik for trist og ondt.
Jeg undres ved hver lysplet på min vej
og tænker: Gud er god endda,
for han har sagt hallelu-ja.
Han ku liså godt ha sagt Hallelu-nej. 

Ja, Gud siger heldigvis ikke Hallelu-nej. Gud siger med Jesu fødsel i stalden i Betlehem et rungende Hallelu-JA til os alle. Jeg vil ha jer, betyder det. I er alle sammen mine børn, som jeg vil gøre alt for, når blot I vil blive hos mig, siger Gud.

   En konfirmand skrev: ”Tænk, hvis Jesus ikke var blevet født, så ville december måned være lisom alle andre måneder.” Og det har konfirmanden ret i. Men nu skete det jo faktisk at Jesus blev født i december – så december er noget helt for sig selv, den ligner ingen anden måned i året. December er adventsmåneden, hvor vi glæder os til Jesu komme.

December er måneden, hvor julekalenderen er fremme i pap og i tv. I år har vi i præstegården set Julehjertets hemmelighed. Det var spændende. Julekalenderen fortalte os at med et julehjerte ser vi det vi ellers ikke kan se omkring os. Julehjertet åbner til at nyt syn på verden. Og et julehjerte er det Gud skænker verden med Jesus julenat – for hvis der er én som ser lige ind i enhver af os, og tar kær-ligt imod enhver af os, og trøster enhver af os, så er det jo krybbebarnet, som fødes i den gamle stald i Betlehem. Hans liv og gerninger er noteret i evangeliet, i bogen over alle bøger: Den udødelige Bibel.
   Der var en lille pige som altid ønskede sig dyr til jul og fødselsdag. Hun fik en fugl, men inden et år var gået, var fuglen død. Hun fik et akvarium med farvestrålende fisk, men der kom sygdom til, og fiskene døde. Hun fik en kattekilling, men desværre
løb den ud på vejen og blev kørt over af en bil.
   Pigen var ulykkelig. Nu nærmede julen sig, og for-ældrene spurgte, hvad hun ønskede sig, og hun svarede: ”Jeg ønsker mig noget som ikke kan dø.”
 Det måtte forældrene så spekulere over.
   Det endte med at de gav pigen Bibelen, hvori for-tællingen om julenat, og hele Jesu liv står skrevet. Det budskab som dér fortælles, kan aldrig forgå og dø. Nu er det næsten to tusinde og treogtyve år sid-en den forunderlige fødsel skete, men det hele blir ved med at stå levende for os:
   Det er i slutningen af december måned ved af-tenstid. Der kommer et par rejsende langvejs fra til Davids gamle by Betlehem. Der er nemlig folketæl-ling. Romerne har besat landet, og den romerske kejser Augustus vil vide hvor mange mennesker i Israel han har i sin magt, og hvor mange der kan betale skat til ham.
    Parret kommer rejsende til Betlehem fordi man-den, tømreren Josef, skal folketælles i den by hvor-fra hans familie stammer. Selv bor han langt nord-på i Israel, i byen Nazaret, sammen med sin unge forlovede, Maria, som er gravid i niende måned.
   De kommer rejsende til Betlehem på et æsel, det vil sige, Josef går foran æslet og viser vej, og Maria sidder og vugger på æslet med sin store mave.
   Gud har bestemt at det barn, som Maria skal føde er hans store Hallelu-JA til verden. Barnet skal kaldes hans Søn og Verdens Frelser. Men det er der ingen udover Maria der ved endnu.
    Lige da Josef og Maria er kommet ind i byen, får Maria veer og skal føde. Josef løber fra dør til dør og forsøger at få et værelse til dem, men på alle ho-teller og kroer er der optaget – ingen der har plads til dem.
    Det er fuldstændigt som vi kan forestille os at det ville være her, hvis der kom et yngre par kørende fra Kruså i sneen på scooter og ville ind på Hotel Europa i Aabenraa, og på Rødekro Kro og derefter på Klør Es i Hellevad, og der var optaget alle sted-er, alle værelser var udlejet – og parret så kørte videre til Agerskov, og henvendte sig på Agerskov kro, og krofar kom ud og sagde til dem: ”Jeg kan desværre ikke hjælpe jer, her er mennesker i alle værelser, jeg kan ikke gøre noget ved det, alle værelser, selv kosteskabene, er lejet ud til højskolekur-sus, I blir nød til finde et andet sted at være, jeg ønsker jer held og lykke.”
    Og parret så sætter sig op på scooteren igen – forrest Josef som styrer, og bag ham Maria med sin store mave – de kører gennem snebunkerne og en-der her i Bovlund, hvor de kommer om bag forsam-lingshuset, hvor friluftsscenen er – og henne i den ene side af scenen, står et faldefærdigt skur, og der går de ind og indretter sig imellem gamle kulisser og hullede mugne tæpper fra forskellige musicals – f.eks. fra ”Midt om natten” og ”Annie get your gun”, og ”My fair Lady”, ”Sommer i Tyrol” – og Josef breder et tæppe næsten uden huller fra musicalen ”Sound of Musik”, ud under Maria, som har veer.  
    Josef har sin mobiltelefon med, og på den måde får de lidt lys i skuret. Og udenfor oven over træerne, over friluftsscenen og kirken, højt over Bovlund står den lysende stjerne.
    Maria har stærkere og stærkere veer, og føder
endelig i det kolde skur – den nyfødte dreng skrig-er – hun trøster ham, og svøber ham i et fra sjal forestillingen ”Midt om natten”– der står en gam-mel serveringsbakke fra ”Sommer i Tyrol” i skuret, og den lægger de lægger Jesus på – Maria og Josef  lykønsker hinanden, og Josef ringer til noget fami-lie i Flensborg og fortæller om underet de lige har oplevet med fødslen.
   Samtidig er en kalv sluppet ud af stalden henne hos Jørgen og Helle i Vellerup, og Jørgen – der har travlt med at muge ud og fodre – har ringet til nog-le venner og bedt dem om at gå ud og lede efter kalven, som kan dø i aftenkulden.
   Og som vennerne nu går over den mørke mark og leder efter kalven, står der pludselig en lyslevende engel foran dem – og over englen oppe i himlens blå under den skinnende stjerne synger et engle-kor til Guds ære. Og englen siger til mændene på marken: ”I må ikke blive bange! Jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for alle. I dag er der født jer en frelser her i Bovlund, han er Kristus, Herren. Og her er tegnet I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger på en serveringsbakke.” Og vennerne går videre ind over markerne mens engleskaren i luften synger: 

Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!    

Kalven, som er sluppet ud af Jørgens stald går gen-nem mørket efter noget lys, og den ser lygten fra Josefs mobiltelefon, og søger også ly i det skumle utætte skur i den ene side af friluftsscenen. Og Jørgens venner hører den kalde hos Maria og Josef og barnet i skuret, de går efter lyden og kommer ind i lyset fra Josefs mobil. Her ser de serveringsbakken med den nyfødte, som englen talte om, de knæler ned og nusser drengen. Og den nyfødte rækker li-som velsignende hænderne frem imod dem. Og Maria og Josef smiler til.
    Udenfor høres pludselig lyden af en hvid Tesla som bremser og parkerer ved forsamlingshuset. Bilen har fulgt scooterens spor i sneen. Og lidt efter kommer værterne fra Agerskov Kro, Bodil og Peter samt datteren Hanne – næsten som De hellige tre konger – ind i skuret. De har varm mad med til Maria og Josef, og så forudseende har de været, at de også har en sutteflaske med til den nyfødte – og der er som sædvanlig alt for rigelig mad, så både kalven og Jørgens venner også kan spise med, og holde varmen i kulden…
   Sådan nogenlunde kunne juleevangeliet lyde, hvis det var her i Bovlund, i vores tid, at fødselsmiraklet skete og julen begyndte – og skabte mod og håb i os.
   Én har formuleret det sådan: ”Mod er ikke det samme som ikke at være bange. Mod er ikke en følelse, men en indstilling. Mod er at yde frygten modstand.”
    Julens evangelium indgyder os mod. Juleglæden kan vise sig som mod til at gi sig hen til Gud og hinanden i livet.  
     Julens evangelium er Guds Hallelu-Ja til dig og mig. 
    Derfor er julen glæde. Guds julehjerte åbner sig imod os. Og derfor kan vi råbe glædelig jul. Og det skal vi gøre, lisom vi plejer. Jeg tæller til tre og så råber vi så højt vi kan GLÆDELIG JUL. Er I klar? Nåh, ikke helt. Er I klar? Godt: En, to tre:
– GLÆDELIG JUL! Amen!